Turkajakker
Turkajakker har en slank skrogform og skærer vandet rigtig godt. Bunden er forholdsvis flad omkring cockpittet. En turkajak kan føles lidt ustabil i starten, men efter et par gange i kajakken vil de fleste hurtigt blive fortrolige med dens bevægelser.
Turkajakken er den rigtige kajak til motionsturen, ture med høj puls, eller til kortere afslappende ture langs kyster med forholdsvis roligt vand og på søer og å. De er rimeligt hurtige og nogle modeller har et fornuftigt højt fordæk, så de kan klare de større bølger, uden at der kommer alt for meget vand ind over cockpittet. Mange turkajakker har et enkelt pakrum på agterdækket til dagsoppakning, men de er ikke bygget som egentlige ekspeditionskajakker.
Turkajakkerne er udstyret med ror-system, sæde og fodspark i lighed med kapkajakkerne, og turkajakker fra Struerkajak opfylder Dansk Kano- og Kajakforbunds (DKF) regler for, at de må deltage i løb. De må maksimalt være 520 cm. lange, og desuden skal være minimum 51 cm. brede.